For de, der abonnerer via RSS, er den nye adresse: http://www.vadnu.com/feed/rss/

Bag skiftet ligger en erkendelse af, at den nuværende tekniske løsning ganske enkelt var for lille og ville kræve for meget bøvl at opgradere via udbyderen. Samtidig bliver der også langt bedre muligheder på det nye site for eksponering af indlæg samt dialog med jer brugere.

Vadnu.dk vil vedblive med at være aktivt i en rum tid fremover men vil ikke blive opdateret med nye indlæg.

Med ønsket om at I vil flytte med - og en glædelig for-jul :-).

/Mads

Hvorfor? Fordi meget tyder på, at vi nærmer os en skillevej, hvor vi virkelig vil se store konsekvenser af, hvilken vej vi vælger at gå.

Lad os starte med data privacy. Her er det, som om de potentielle implikationer af de mange sociale netværk er ved at gå op for folk. Man har efterhånden spredt sin online identitet så tyndt, at man begynder at komme i tvivl om, hvilke data der ligger hvor - og hvad de eventuelt kan bruges til i de forkerte hænder. Og det er absolut ikke nogen rar tanke.

(more…)

Nu er det så Folketingets nyvalgte formand, Venstre’s Thor Pedersen, der har gjort sig bemærket ved i sin velkomst til nye folketingsmedlemmer at advare mod, at demokratiet flytter ud i cyberspace.

Nu tror jeg ikke som sådan, at Thor Pedersen har noget horn i siden på internettet. Derfor tillader jeg mig for én gangs skyld at påtage mig rollen som Ritt og sige, hvad det er, jeg tror, Thor Pedersen mener:

“Demokratiet skal ikke rykke ud i cyberspace, hvis det betyder, at det i endnu større grad end nu, bliver folkestemninger, der kommer til at afgøre politiske beslutninger på Christiansborg. Politikerne på Borgen har en pligt til at hæve sig over dette og i stedet fokusere på at træffe de RIGTIGE beslutninger for landet.”

Hvis - ja, hvis - det er dette, Thor Pedersen har ment, vil jeg give ham evigt ret. Der er en grund til, at vi vælger 179 M/K’ere til at repræsentere os på Christiansborg. Og hvis vi mener, tiden og nettets muligheder er løbet fra den model, så er det modellen, vi skal diskutere.

Hvis ikke, det er det, Thor har ment, vil jeg nøjes med at konstatere, at Thor er analog, mens verden bliver mere og mere digital. Og dermed kommer hans udtalelse til at tale for sig selv.

En af dem er Ian Lurie fra Conversation Marketing. Og hans budskab er ikke til at tage fejl af: Facebook flopper som annonceplatform.

Ikke meget tyder imidlertid på, at den position kommer til at eksistere i det fragmenterede mediebillede, vi allerede ser i dag. Og hvad gør man så? Sætter man sig ned og håber på, at den for én negative udvikling driver over? Eller forsøger man at komme op med nye måder at anskue verden på?

(more…)

Men hvordan hænger Google sammen? Hvad er filosofien bag, og hvorfor gør Google de ting, de gør? Og frem for alt: Hvad kan man lære af Google?

Nicholas Carr har begået en fremragende gennemgang af Google-casen i det seneste nummer af “strategy+business”. Den kan varmt anbefales at læse fra enden til anden.  For den gør, at man føler, man forstår Google bare lidt bedre.

F.eks. forstod jeg Google’s ageren i markedet lidt bedre efter at have læst nedenstående:

Because the sales of complementary products rise in tandem, a company has a strong strategic interest in reducing the cost and expanding the availability of the complements to its core product. It’s not too much of an exaggeration to say that a company would like all complements to be given away. If hot dogs became freebies, mustard sales would skyrocket. It’s this natural drive to reduce the cost of complements that, more than anything else, explains Google’s strategy. Nearly everything the company does, including building big data centers, buying optical fiber, promoting free Wi-Fi access, fighting copyright restrictions, supporting open source software, and giving away Web services and data, is aimed at reducing the cost and expanding the scope of Internet use. To borrow a well-worn phrase, Google wants information to be free — and that is why Google strikes fear into so many different kinds of companies.

Og hvorfor så det?

(more…)

1.  Trendsættere orienterer sig mod omverdenen. De ser nye ting udenfor landets grænser som f.eks. Facebook, bringer dem til landet ved at begynde og bruge dem og andre følger efter som lemminger. I den proces bliver lokale initiativer kvalt.
2. …medmindre de er gode. Det er de lokale bare ikke. Det kræver trods alt stadig ressourcer at udvikle sociale tjenester med masseappel som de store udenlandske. Og enten har de danske spillere dem ikke, eller også ønsker de ikke at satse dem - som oftest fordi udsynet kun rækker til afstanden mellem Øresund og den gamle grænse ved Kruså. Resultatet er det samme. I stedet satser man…
3. …på mindre og mere dedikerede tjenester med tydelige målgrupper som Dating.dk, Scor.dk, Mitkbh.dk, Mangospot.dk o.s.v. Det er der nemlig et marked for i et land med samlet befolkning, der er halvt så stort som indbyggertallet i London. Så det giver god mening.

Udfra disse tre punkter er det kun naturligt, at de store udenlandske spillere løber med de mange brugere. End of story. Når det så er sagt, kunne det være rigtig interessant, om vi så flere tilfælde af, at man starter ud med den danske nicheapproach men til gengæld udvikler med hele verden som sit potentielle marked. Der findes nogle stykker, men gennembruddet mangler endnu.

Begge dele kan ses lige nu på TechCrunch, hvor et indlæg om viral strategi inkl. tips til fusk, snyd og bedrag foreløbig har tiltrukket sig mere end 270 kommentarer. En hel del er vrede, mens andre beder de vrede om at komme ned af deres høje hest og åbne øjnene for den virkelige verden.

Og hvad er så den virkelige verden?

At bedømme ud fra TechCrunch’s artikel kan man konkludere, at:

• Nogle marketingfolk også online er villige til at svindle for at nå deres mål.
• Internettet er hverken mere eller mindre moralsk end andre medieplatforme.
• Det hjælper at provokere voldsomt, hvis man gerne vil have synlighed.
• Blogs er drevet af samme hensyn som klassiske medier - læsertal.
• Støj er i sig selv nok til at give en viral effekt.

Min egen holdning til de metoder, der nævnes i artiklen er, at de i princippet er ok. Jeg ville aldrig selv anvende dem, men jeg vil heller ikke forhindre virksomheder i at arbejde sammen med firmaer, der føler, de kan stå inde for at snyde andre. I stedet tillader jeg mig at have en tro på, at virksomheder, der synes, den slags er fedt, ofte har nogle mangler på produktsiden, som alt andet lige vil afsløre sig til sidst med produkt- og firmamæssig nedtur til følge. Måske et naivt ønske - men håbet har man da lov at have.