Hvorfor skal det at formidle et lån nødvendigvis involvere en bank? Det er et spørgsmål, man allerede har stillet sig i både USA og England, hvor udbud af lån fra person til person med nettet som mellemmand vinder frem. Men er det en god idé?

Hvis man lige står og mangler nogle penge, kan det være rigtig rart at henvende sig alle andre steder end sin bank. For selvom bankerne i sagens natur fraråder at låne penge andre steder end hos dem selv, er der rigtig mange, der synes, de ikke har lyst til at skulle ned og fortælle banken om, hvilke nye forbrugsgoder de nu har fået lyst til men ikke kan finansiere uden hjælp. Kontokortenes fortsatte popularitet vidner om det samme.

Men nu er der så småt ved at komme konkurrence til kontokortene - i hvert fald i USA og i England. I USA har Prosper.com relativ succes med at få almindelige mennesker til at funde andre almindelige menneskers lån - det man kalder for Social Lending - ligesom Zopa.com forsøger sig frem med base i England. Og det ser ikke ud til at stoppe her.

Seneste skud på stammen er Lending Club - en applikation der kun lever på den sociale netværkstjeneste Facebook - der allerede efter 7 uger har passeret en halv million dollar i formidlede lån mellem ligemænd. Faktisk er det hele 84 % af de ansøgte lån, der ender med at få funding.

Spørgsmålet er, om dette er noget, der er kommet for at blive. Jeg tror det - i hvert fald indtil vi begynder at se de første mange lån blive misligeholdt. For det er bekvemt for lånerne at søge lån på et marked, hvor der alt andet lige ikke stilles spørgsmål. Og det er bekvemt for långiverne at få mere end 10 % i rente på lån, for det er - selv når der er kalkuleret for tab - en forretning, der er til at forstå.

I Danmark forhindrer en restriktiv lovgivning tilsyneladende lignende initiativer, men hvis de udenlandske erfaringer er gode, og det vokser til et reelt fænomen, skal det blive spændende at se, om der også bliver åbnet op for mulighederne her i landet.

Popularity: 15% [?]