Generelt indholds RSS feedI spotlight

Vad NU! flytter til ny URL »

Vadnu.dk flytter adresse, så der fremover kommer et .com i enden i stedet for et .dk. Den nye URL er altså vadnu.com, hvor alle nye indlæg fremover vil blive publiceret. Min mail adresse forbliver mads(at)vadnu.dk.

For de, der abonnerer via RSS, er den nye adresse: http://www.vadnu.com/feed/rss/

Bag skiftet ligger en erkendelse af, at den nuværende tekniske løsning ganske enkelt var for lille og ville kræve for meget bøvl at opgradere via udbyderen. Samtidig bliver der også langt bedre muligheder på det nye site for eksponering af indlæg samt dialog med jer brugere.

Vadnu.dk vil vedblive med at være aktivt i en rum tid fremover men vil ikke blive opdateret med nye indlæg.

Med ønsket om at I vil flytte med - og en glædelig for-jul :-).

/Mads

Popularity: 92% [?]

Generelt indholds RSS feedSeneste indlæg

4 seriøse udfordringer ved Facebook »

Facebook er blevet en commodity. Senest illustreret i weekenden, hvor Berlingske Tidende dedikerede et par sider i Magasinet til at beskrive fænomenet. Men inden vi går endnu mere amok over Facebook, er der en række helt basale udfordringer omkring konceptet, som det er værd at overveje. Og når man så har gjort det, kan man spørge sig selv, om man stadig er lige forelsket.
Læs resten

Popularity: 96% [?]

De 2 hotteste web-diskussioner lige nu »

Data privacy og forholdet mellem brugere og annoncører. Det er i mine øjne de to mest spændende diskussioner omkring nye medier netop nu.

Hvorfor? Fordi meget tyder på, at vi nærmer os en skillevej, hvor vi virkelig vil se store konsekvenser af, hvilken vej vi vælger at gå.

Lad os starte med data privacy. Her er det, som om de potentielle implikationer af de mange sociale netværk er ved at gå op for folk. Man har efterhånden spredt sin online identitet så tyndt, at man begynder at komme i tvivl om, hvilke data der ligger hvor - og hvad de eventuelt kan bruges til i de forkerte hænder. Og det er absolut ikke nogen rar tanke.

Læs resten

Popularity: 100% [?]

Det analoge Thor virkelig mener, er… »

I gamle dage - dvs. i forrige årtusinde da Svend Auken var formand for Socialdemokratiet - var der en stående vittighed om, at hver gang Auken forsøgte at sige noget overfor specielt journalister, skred Ritt Bjerregaard ind og sagde: “Det, Svend virkelig mener, er…”.

Nu er det så Folketingets nyvalgte formand, Venstre’s Thor Pedersen, der har gjort sig bemærket ved i sin velkomst til nye folketingsmedlemmer at advare mod, at demokratiet flytter ud i cyberspace.

Nu tror jeg ikke som sådan, at Thor Pedersen har noget horn i siden på internettet. Derfor tillader jeg mig for én gangs skyld at påtage mig rollen som Ritt og sige, hvad det er, jeg tror, Thor Pedersen mener:

“Demokratiet skal ikke rykke ud i cyberspace, hvis det betyder, at det i endnu større grad end nu, bliver folkestemninger, der kommer til at afgøre politiske beslutninger på Christiansborg. Politikerne på Borgen har en pligt til at hæve sig over dette og i stedet fokusere på at træffe de RIGTIGE beslutninger for landet.”

Hvis - ja, hvis - det er dette, Thor Pedersen har ment, vil jeg give ham evigt ret. Der er en grund til, at vi vælger 179 M/K’ere til at repræsentere os på Christiansborg. Og hvis vi mener, tiden og nettets muligheder er løbet fra den model, så er det modellen, vi skal diskutere.

Hvis ikke, det er det, Thor har ment, vil jeg nøjes med at konstatere, at Thor er analog, mens verden bliver mere og mere digital. Og dermed kommer hans udtalelse til at tale for sig selv.

Popularity: 59% [?]